Danske rederier betaler i forvejen nettoløn til de ansatte på internationale skibe. Der er ikke råd til at give dem mere, bare fordi andre danskere får skattelettelser, mener rederierne.
Skibsrederne i Danmarks Rederiforening har kategorisk afvist et krav fra Søfartens Ledere om at kompensere navigatører på DIS for den skattelettelse, som andre danskere fik med virkning fra januar 2010.
Foreløbige tal viser, at det faktum at marginalskatten nedsættes med 7,5 procent naturligt giver større skattelettelser i højere indkomster. For en stor del af Søfartens Ledere medlemmer – de som sejler på DIS – ville det normalt betyde store lønstigninger på nettolønnen. Men som bekendt ruller skattelettelserne til søens folk i DIS ikke ligeså let ind på bogen, som for folk i land.
DIS-søfolkene skal, som den eneste gruppe i Danmark, forhandle skattelettelserne med sine arbejdsgivere, som et tillæg til nettolønnen. Og her har rederne som bekendt sagt nej.
Står det til Søfartens Ledere er der ikke tvivl om, at danske søfolk i DIS skal have del i skattereformen på lige fod med alle andre danske skatteborger.
Hvis ikke danske søfolk kan være sikre på, at deres nettoløn stiger i takt med andre danske skatteborgere, så forsvinder hele grundlaget for DIS, som en støtteordning der også skal sikre danske arbejdspladser, uddannelse og vækst i Danmark.
Forårspakken er en stor reform. Reformen har indtil nu kun givet DIS-sømanden en merudgift i form af øgede forbrugsafgifter og mindre på lønsedlen (nettoløn).
Læs også: Sådan stiger din skat sømand.
Læs også: Søfolk snydes for 144.958 kroner – hver eneste dag
Og når skatten stiger for os andre, vil I så gå ned i løn?
Nej, men jeg vil gå ned i skattereformtillæg. Det er jo netop det der er hele humlen. Løn og skat er, og skal være, to forskellige ting.
Der var ingenting jeg hellere ville, end at betale min skat som alle andre. Så længe jeg er beskæftiget i dansk søfart, er det blot ikke en mulighed. Dette er udelukkende fordi skibsrederen ikke har råd, selvom overskuddene i mange rederier aldrig har været større end de er nu.
Hvis jeg blev snydt for skattepenge i et job i land, kunne jeg gå til alle mulige instanser og klage min nød. Der ville oven i købet være en lov der beskyttede mig, det er ikke tilfældet som det ser ud nu. Jeg kan tale med rederens kontor, som forvalter og udbetaler pengene. Gæt hvem han, som udgangspunkt, holder med?
Det er ganske enkelt ikke rimeligt at Rederierne kan afvise at udligne politisk bestemte skattelettelser til søfolk, med henvisning til DIS lovens ordlyd om at væsentlige forandringer i skatten skal udlignes ved forhandling mellem parterne. Sjovt nok afviser rederne at ændringerne i skatten er væsentlige nok til en forhandling og afviser derfor at kompensere den søfarende, trods det at almindelig husholdningsregnskab klart kan påvise en væsentlig udligning til fordel for den søfarende. Skatteministeren afviser at gå ind i sagen med henvisning til DIS lovens ordlyd om forhandling, hvilket efterlader rederen frit for at diskriminere den søfarende ved ikke at kompensere for skattelettelser givet på Christiansborg til alle borgerne i dette land.
Vi, de søfarende, vil egentlig bare gerne behandles som alle andre i Danmark, og vil derfor have den samme skattelettelse som alle andre borgere har fået !!!
Udligningen er naturligvis til forhandling begge veje, og derfor også hvis skatten skulle blive sat op. Hvis dette var tilfældet, vil jeg umiddelbart tro at rederne straks ville kræve forhandling desangående.
Der skal så også huskes på, at de politisk givne skattelettelser til dels er givet på baggrund af omlægninger i junglen af afgiftssystemer, grønne afgifter, nye afgifter og lignende. Disse afgifter er jo sjovt nok skruet sådan sammen at den søfarende betaler afgifterne fra dag et de indføres, og derfor vil den manglende udligning til søfolk af skattelettelserne ramme den søfarende dobbelt hårdt.
Så derfor, ens vilkår for alle i dette land, og ikke kun i land !!!
Det kan kun gå for langsomt med at udskifte den regering, der stiltiende accepterer rederiernes skalten og valten.
Kun for langsomt!
Jeg regner da med som givet, at samtlige ansatte på rederikontorene i Danmark, fra Rederen og nedefter, frivilligt har doneret hele deres skattelettelse til rederierne.
Det er jo det vi søfolk har gjort. Bare ikke specielt frivilligt.
Nøj, hvor er der lige brug for tudekiks og klynkeklude!!
Som sømand i DIS regi, der får man i forvejen lønninger, der ligger væsentligt over hvad man med tilsvarende uddannelse kan få i land. Vi taler om en 4-årig uddannelse, der kan påbegyndes med afsluttet 9. klasses eksamen, og for andre noget længere, hvis man vælger en dual uddannelse. Hvor i Danmark kan man tjene tilsvarende i land?
Søfolk er nogle forkælede størrelser, og det er på tide jammerdalen stopper.
Hvis nogen af jer tror, at det er regeringen, der er synderen, og ved regeringsskifte, så får i alle jeres penge udbetalt, så er i meget mere naive end i burde være, men det er måske den korte uddannelses skyld? Som om en S-SF ledet regering vil kæmpe for, at nogen som helst får flere penge mellem hænderne!
Drop jeres ynk, eller find et andet land at sejle for, for det kan åbenbart ikke være så sjovt at være på dansk flag, eller hvad?
APM fan. Det du skriver virker ikke særligt nuanceret. For det første kan du ikke opnå en skibsføreruddannelse på 4 år efter endt 9. klasses-uddannelse. Jeg mener heller ikke du blot kan sammenligne arbejde til lands og off-shore. Dette kan du så være enig eller uenig i, men det er nu heller ikke det sagen omhandler. Det det drejer sig om er, at DIS-ordningen fungerer på den måde, at rederen, i stedet for at sende den søfarendes skattebetaling til skat, beholder pengene. Det er sådan set fair nok, sådan er aftalen. Men nu er der gentagne gange blevet givet skattelettelser til danskerne generelt, hvilket logisk set burde betyde at rederen skulle beholde et mindre beløb end før. Dette er ikke sket, og det er ikke i orden.
Jeg har ikke selv noget i klemme, men kan kun opfordre søfartens ledere til at oplyse om mulighederne for at sejle under femmed flag. Mærsk, Torm etc. er slet ikke førende hverken hvad angår velfærd, skibes standard og vedligehold eller andet, så ingen grund til pr. automatik at sejle under dansk flag.
At du er APM-fan er fair nok. Jeg har selv aktier der, men nogle gange undrer det mig de tjener penge. De har fornyligt udbetalt op til 18 måneders løn til danske senio-officerer for at slippe af med dem, for blot at kontake nogle af de samme officerer kort tid efter for at bede demkomme tilbage til samme stilling med samme ancinitet. Og aftrædelsespengene kunne de blot beholde.
Som et notabene kan det nævnes at indiske kaptajner tjener mere i kroner og ører end danske kaptajner. Og det med samme ferieordninger etc.
mvh.
i 1988 ved lanceringen af DIS vidste rederierne udmaerket hvad nettoloen var. Nemlig bruttohyren fratrukket soemandsskatten, og det er den stadig.