”Nettohyren fastsættes ved forhandling af kollektive overenskomster mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Tankegangen er, at nettohyren herved vil finde et niveau, som kan sammenlignes med lønnen efter skat på det almindelige arbejdsmarked.”
Det skriver specialkonsulent Ivan Nielsen fra Skatteministeriet i et svar på en henvendelse fra en snydt sømand. Siden skattereformen i 2010, hvor skatten på arbejdsindkomst blev sat ned, har rederierne imidlertid nægtet til at regulere nettolønnen i overensstemmelse med DIS-ordningens hensigt.
De snupper dermed søfolkenes skattelettelser og – som specialkonsulent Ivan Nielsen skriver nedenfor – er den danske stat afskåret fra at bringe orden i det urimelige forhold.
”Statskassen kan ikke udbetale et beløb svarende til skattelettelsen til DIS-søfolkene, da dette EU-retligt ville være ulovlig statsstøtte til rederierne. Der er kun ét sted, DIS-søfolkene kan hente skattelettelsen, og det er hos arbejdsgiverne.”
Skatteministeriet understreger, at der er en sammenhæng mellem skatten på arbejdsindkomst og størrelsen på nettohyren.
”Hvis nettohyren skal afspejle et lønniveau efter skat, vil nedsættelsen af skatten alt andet lige betyde, at DIS-sømanden skal have en højere hyre. Omvendt burde DIS-sømandens hyre sættes ned, hvis skatten sættes op,” skriver specialkonsulent Ivan Nielsen.
Læs hele svaret fra Skatteministeriet her.
Læs også: Venstre: ”Det er en mærkelig situation.”
