Søfartens Ledere støttes nu af CO-søfart i DIS-sagen. Ole Philipsen, formand for CO-Søfart, er uenig med Danmarks Rederiforening i, at opsigelsen af den såkaldte opsparingsaftale i 2006 annullerede forpligtelsen til, at erhvervet mødes og drøfter skattekompensationer ved ændringer af skattelovgivningen.
- Vi glæder os over, at CO-søfart – som den første af de øvrige faglige organisationer – bakker op bag Søfartens Lederes standpunkt om, at der fortsat ligger en forpligtelse i erhvervet til at justere nettolønninger i DIS, når der sker ændringer i skattesystemet, siger Fritz Ganzhorn, direktør i Søfartens ledere
Såvel CO-Søfart som Danmarks Rederiforening kommenterede for nylig en mulig retlig løsning af DIS-skattesagen, som Søfartens Ledere lægger op til. Kommentarerne kredsede bl.a. om den såkaldte opsparingsaftale fra 2004/2005, som Søfartens Ledere opsagde i 2006.
Se opsparingsaftalen her (PDF)
Ikke muligt at kæmpe rettigheder igennem
Søfartens Ledere tiltrådte først i 2005 aftalen, som CO-Søfart og Maskinmestrenes Forening indgik med Danmarks Rederiforening i 2004. Aftalen gav imidlertid ikke de søfarende en her-og-nu kompensation for de skattelettelser Fogh-regeringen i 2004 gav alle andre danske skatteborgere. Udbetaling ville, ifølge aftalen, først ske fra det tidspunkt, hvor kompensationen udgjorde mere end 1.000 kr. om måneden.
Søfartens Ledere forsøgte dengang at iværksætte en konflikt for at “kæmpe” de søfarendes skattemæssige rettigheder igennem. Det lykkedes imidlertid ikke. Søfartens Ledere måtte erkende, at foreningen var alene om kampen, og at dens medlemmer i dag er spredt med få danske officerer på hvert enkelt skib.
I 2005 indgik Søfartens Ledere derfor ny overenskomst med Danmarks Rederiforening og tiltrådte opsparingsaftalen.
Opsparingsaftale uden opsparing
Søfartens Ledere opsagde, sammen med de øvrige faglige organisationer, opsparingsaftalen i 2006. Den 1. januar 2007 fik DIS-søfarende derfor – med tre års forsinkelse – forhøjet deres nettoløn med 443 kr. om måneden, hvilket var værdien af den skattelettelse andre danske lønmodtagere fik i 2004.
Havde Søfartens Ledere ikke opsagt opspringsaftalen, var skattelettelserne fra 2004 først kommet medlemmerne til gode, når de var vokset til 1.000 kr. om måneden.
På trods af navnet var der ikke noget opsparingselement i aftalen. Den betalte ikke bagud, men kun fremadrettet, når de samlede skattelettelser havde nået en værdi af 1.000 kr. om måneden. Det var altså en aftale om at udskyde skattelettelserne, frem for at opspare dem til senere udbetaling.
Matematisk sammenhæng
Da aftalen løbende akkumulerede værdien af skattelettelserne, var det nødvendigt, at erhvervet årligt mødtes og så på, om der var lavet justeringer i skattesystemet. Det er derfor rigtigt, når Danmarks Rederiforening siger i deres kommentar, at der var en kobling mellem fastsættelsen af nettolønningerne i DIS og skattesystemet.
Som det fremgår af opsparingsaftalen var der også foretaget en helt igennem matematisk beregning af størrelsen af skattereformens værdi, til et månedligt løntillæg på 440 kr. På udbetalingstidspunktet, nogle år efter, var det steget til 443 kr. Der var med andre ord lange udsigter til, at de nåede udbetalingsgrænsen på 1.000 kr.
Det er derimod forkert, når Danmarks Rederiforening tillægger opsigelsen den konsekvens, at det er slut med den matematiske sammenhæng.
- Det blev bevist i 2008, hvor parterne blev enige om nye skattereformtillæg som følge af ændringerne i personbeskatningen. Her blev der igen aftalt de nøjagtige beløb, omend Danmarks Rederiforening skrev, at de ikke mente, at der var tale om en matematisk sammenhæng, siger Fritz Ganzhorn.
Se Danmarks Rederiforenings og Søfartens Lederes breve her (PDF)
Skattelettelserne fra 2008 udgøres af det nuværende skattereformtillæg på lønsedlen (for de fleste medlemmer af Søfartens Ledere 400 kr. pr. måned.)
- Havde Søfartens Ledere ikke opsagt opsparingsaftalen, da det var muligt ved udgangen af 2006, ville også skattelettelserne i 2008 være indgået i opsparingsaftalen fra 2005 – uden at blive udbetalt til medlemmerne, siger Fritz Ganzhorn.
Mødeforpligtelse består
Søfartens Ledere, såvel som landets politikere, efterlyser, at parterne forhandler sig frem til en løsning. Men rederne har siden 2009 kategorisk afvist at forhandle om skattelettelserne i Forårspakke 2.0.
Efter at Søfartens Ledere den 24. november 2011 derfor gav rederiforeningerne valget imellem en voldgift eller en civil retssag ved domstole, til løsning af striden om DIS, har Danmarks Rederiforening forklaret deres uvilje mod at forhandle, med Søfartens Lederes opsigelse af opsparingsaftalen i 2006.
- Opsigelsen af opsparingsaftalen ændrer intet ved, at nettolønningerne i DIS skal fastsættes i overensstemmelse med beskatningen i Danmark, siger Fritz Ganzhorn.
Han peger på, at den sammenhæng bl.a. andet er fastslået i et brev fra SKAT til et medlem af Søfartens Ledere.
CO-Søfart håber på pragmatisk løsning
Søfartens Ledere er ikke alene om at mene, at der foreligger en forpligtigelse til at mødes og afstemme DIS-lønningerne med skattesystemet i Danmark. Standpunktet støttes nu af CO-Søfart.
- Vi er ikke enige med Danmarks Rederiforening, når det hævdes, at der med opsigelse af opsparingsprotokollatet ikke længere foreligger nogen forpligtelse til at mødes og drøfte eventuelle skattekompensationer. Med opsigelsen af protokollatet vendte vi tilbage til situationen fra før 2004, hvor de originale aftaler fra 1988-89 træder i kraft, nemlig at parterne (på begæring) skal mødes og drøfte konsekvenser af “større” ændringer i skattelovgivningen, siger Ole Philipsen, formand for CO-Søfart, i en pressemeddelelse.
CO-Søfart håber imidlertid, at DIS-sagen kan forhandles på plads udenom retssystemet, som Søfartens Ledere anser som sidste, mulige vej.
- Det er CO-Søfarts opfattelse, at begge sider i erhvervet burde sætte sig sammen i rolig og pragmatisk ånd, og forsøge at finde en løsning på spørgsmålet om relationer mellem DIS-lønninger og personskattesystemet”, siger Ole Philipsen.
Søfartens Ledere har endnu ikke modtaget svar på sit brev til rederiforeningerne den 24. november.
Jeg synes efterhånden at det nærmer sig det uanstændige, med den kategoriske afvisning af DIS lovens indhold fra rederiforeningens side. Respekten er på vej ud af bagdøren, og det er efterhånden ikke til at tage alvorligt når rederne sagligt fastslår at de skam vil de søfarendes bedste. Jeg kan leve med at min kirkeskat ryger ned i foret på rederne, men ikke at jeg skal stilles ringere end andre i kongeriget når man reformerer skattesystemet. Så op på hesten igen Hr. skibsreder, og aflever hvad der rettelig tilkommer mig. Afgifterne i omlægningen skal jo betales fra dag 1 og det samme burde kompensationen!
CO-Søfart støtter nu op om vores krav, MEN hvor er maskinmestrene henne i denne sag, sidder de bare og lurepasser og håber at når regner på præsten, at det så drypper på degnen eller har de ingen mening ???
Hvis i sejlende maskinmester er enig med SØLE og CO-Søfart, så kunne i jo melde jer ind SØLE så kunne vi være i samme forening, da vores ansættelsesforhold jo er ens !!!
Hej Per Nielsen
Vi skylder medlemmerne af Søfartens Ledere at fortælle, at vi er enige og vi er uenige. Historien er desværre ikke så let som det generelt fremstilles af SØLE.
Gengivelsen af CO-Søfarts pressemeddelelse på SØLE’s hjemmeside var, skal vi sige, lettere tilpasset SØLE’s synspunkter, og vi synes du skal læse den i sin originale udgave:
http://www.co-sea.dk/dis-og-skat.37772.aspx
Rederierne skovler hverken kirkeskatter eller andre skatter i lommerne. Rederierne og de faglige organisationer aftalte i 1988-89 nogle matematisk udregnede nettolønninger, og aftalte samtidig at hvis der skete større ændringer i personskatten fremover, skulle parterne mødes og drøfte mulige konsekvenser. Hverken mere eller mindre. Efter et mellemspil i 2004-2006 (opsparingsprotokollatet), blev vi sendt tilbage til år nul.
Som Colette Brix udtrykte det i et svar til SØLE, så har DIS-lønningerne siden 1988-89 “sejlet i deres egen sø”.
Man skal ikke glemme at ved meget store ændringer i personbeskatningen (mindre direkte skat), vil en matematisk kompensation i DIS-lønningerne, medføre at DIS-loven mister sin betydning for langfartens vedkommende.
* Mindre personbeskatning = uden betydning for rederierne = mindre subsidiering af DIS-søfarten.
* Kompensation = lavere konkurrencedygtighed for danske søfarende i DIS.
Det er ikke skolematematik, og det er derfor vi efterlyser en pragmatisk løsning, og ikke blot siger “betal ved kasse A”.
CO-Søfart
John Ibsen
Hallo John Ibsen,
Inden du kommer for godt i gang: Den af dig refererede skriftlige aftale om ‘drøftelser ved skatteændringer’ var de menige forbunds løsning – og dermed jeres.
Maskinmestrenes og styrmændenes foreninger aftalte anderledes – som jeg skrev om fru Voss i november: “Det var en klar aftale mellem rederiforeningen og officersforeningerne, at skatteændringer skulle medføre justeringer af DIS-lønnen, der fastholdt det grundlæggende princip om nettoløn. Skatteforhøjelser lig beregnet reduktion og skattelettelser lig beregnet forhøjelse. Fru Voss fik en klar overlevering heraf ved sin tiltræden og senere overtagelse af sagsområdet, men har scoret vanærende point ved at tilsidesætte den aftale, der blev indgået mellem to enige parter – uden papir og i tillid til, at et ord er et ord og en mand en mand.”
I det berømte lys fra bagklogskaben må det selvsagt stærkt beklages i dag, at vi ikke fik lavet et papir på aftalen, hvis princip i ø. var tiltrådt af rederiforeningens direktør, men sådan var det med flere forhold dengang, hvor mødereferater og anden doku indskrænkede sig til et minimum: Tilliden havde bevist sin styrke m.h.t. pragmatiske løsninger til gavn for såvel rederiejere som ansatte.
Som også tidligere nævnt var det problemfrit: Efter skattelovsændringerne udregnede vi sammen med rederiforeningens teknikere den gennemsnitlige konsekvens – og indarbejdede den i satserne.
Keine Hexerei før – aftalebrud nu.
Jeg reserverer min ret til evt. senere at kommentere på de forudsætninger for erhversstøtteordningen DIS, som rederifolket også har tilsidesat. Det er dem, der spiller hasard med ordningen – ikke de ansatte med deres krav om retfærdighed i forhold til nogle af de samme forudsætninger.
Peter Funch – ex sekretariatschef i Dansk Navigatørforening.