Mange danske søfolk betaler ikke en krone i indkomstskat.
Det lyder forjættende, men skattefriheden er i virkeligheden det stik modsatte.
For når andre danskere får skattelettelser får vi søfolk en lang næse.
Skattefritagelsen for danske søfolk er ikke for vores skyld. Det er derimod en direkte statsstøtte til de danske rederier, der nøjes med at udbetale nettoløn og beholder skattekronerne i pengeskabet.
Det er en fed fidus – men kun for rederne.
Skattesystemet i Danmark er under forandring. Beskatningen flyttes fra arbejdsindkomst til bolig og forbrug, og det kan man sige mange gode ting om. Men søfolk som os får ingen indkomstskattelettelse. Som loven er nu, kommer vi derimod til at betale mere i skat.
Det er ikke rimeligt.
Selvom krisen er afløst af rekordoverskud hos rederierne, er vores forhandlinger med rederne om regulering af skibsofficerernes nettoløn endt uden resultat. Vi har gentagne gange appelleret til skatteministeren, men han nægter at se problemet. Dermed er vi efterladt med redernes hænder dybt i vores lommer.
Følg debatten her på siden og se, hvor meget vi bliver snydt.
Venlig hilsen
Direktør Fritz Ganzhorn
Søfartens Ledere
Læs også: Søfolk snydes for 144.958 kroner – hver eneste dag
Læs også: Rederne er på kant med loven
Skattereformen skubber til DIS
Skattereformen skubber helt grundlæggende ved DIS. Siden indførslen af DIS i 1988 har erhvervsstøtten til rederierne bestået i, at de søfarendes ikke pålægges skat af deres indkomst, og derfor er de søfarende ansat på aftalte nettolønninger.
Andre lande har også støtteordninger til deres skibsfart, men har valgt andre metoder – fx beskatte de søfarende på baggrund af bruttolønninger og siden at give skatteprovenuet til rederierne som støtte. Erhvervsstøtten er siden 1988 givet til rederierne og ikke til de søfarende. Erhvervsministeriet kan ikke på denne måde justere og delvis skrue op for statsstøtten til rederierne.
DIS og nettolønssystemet kan i sin grundform ikke kan justeres og skrues på. Det bør man holde regeringen og øvrige partier i Folketinget bag DIS-lovgivningen fast på. Søfolkene, samt deres organisationer for danske skibsofficerer, hvor langt den største del er ansat i DIS, bestemt ikke (som den eneste lønmodtagergruppe i Danmark) leve med højere beskatning (ingen øgede skattefradrag som følge af forårspakken 2.0 og øgede forbrugsafgifter) og tilhørende usikkerhed om DIS.
Det vil give søfarten alvorlige problemer for rekrutteringen og fastholdelsen i erhvervet, som i modsætning til mange andre klarer sig godt i den globale konkurrence med høj beskæftigelse og stærke nationale maritime kompetencer, som fundamentet for fortsat vækst for dansk skibsfart og Danmark.
Hvad er DIS?
DIS står for Dansk Internationalt Skibsregister. DIS blev oprettet i 1988 med det formål at styrke den danske handelsflåde i den internationale konkurrence. I registret optages større danske skibe efter reglerne i Søloven §§ 1 og 2. Skibe, som er optaget i DIS, er berettiget til at sejle under dansk flag og er undergivet dansk ret. Oprettelsen af DIS medførte hjemflagning af en del skibe, der var udflaget til åbne skibsregistre, hvis afgifter m.v. var lavere.
Læs også: Dansk skattesystem under omlægning
Læs også: Sådan stiger din skat sømand
Afvisning fra redere og ministre
Søfartens Ledere har forsøgt at argumenteret for, at danske søfolk skal have de samme skattelettelser som resten af den danske befolkning.
Læs vores breve til henholdsvis arbejdsgiverne og skatteministeren, der afviser at tage stilling til forskelsbehandlingen nedenfor.
Brev til Danmarks Rederiforening (Fællesbrev til rederiforeninger 21. april 2009)
Brev til skatteminister Kristian Jensen (Fællesbrev til skatteminister Kristian Jensen)
Svar fra skatteminister Kristian Jensen (Svar fra skatteminister – Kristian Jensen)
Brev til skatteminister Troels Lund Poulsen (Brev nr. 2 til skatteminister)
Svar fra skatteminister Troels Lund Poulsen (Svar nr. 2 fra skatteminister Troels Lund Poulsen)
Læs også: Rederne snupper også kirkeskatten
Det ser jo ikke godt ud. Ingen vil være med til at gøre noget, og så er der jo faktisk kun een ting at gøre. Hold op med al den ‘tryghedsnarkomani’ med at ‘man’ skal da sejle i danske skibe. Tag ud i verden og søg hyre i fremmede rederier. Der er mange og de har brug for arbejdskraft der kan og vil. Forholdene er ikke de samme, men hyren er meget højere, og den skal nok komme ind på kontoen. Man kan jo så vælge om man vil overholde de fuldstændige tåbelige regler om 42 dage hjemme i en 180 dages periode, eller man vil flytte helt. Som de politiske tilstande er lige pt. gælder det nok om at komme afsted, hvis man har nogen mulighed for det. Dette fordi det går nedad bakke for Danmark, og det går stærkt. Og lad os så se, hvordan det blå Danmark, og alle de blåøjede slipsedrenge vil klare butikken, når dem der skal få skibene til at sejle, og til at komme frem til tiden, er væk.
Med venlig hilsen, og god fornøjelse
Finn H. Madsen
Helt ærlig, skal vi ikke stoppe den her diskussion før der er nogen der spilder deres tid?
Når man ikke betaler skat, betaler man ikke skat, når folk så betaler mindre i skat, betaler man stadig ikke skat.
Personligt bor jeg i udlandet for en periode, jeg ser heller ikke noget til skattelettelserne, kan det skyldes jeg ikke betaler skat i DK?
Hvis i får medhold her, kan i så ikke lige skaffe et par tusind til undertegnede?
Mvh
Kjetil
Jeg er ikke enig i at dette site er “spild af tid”..
At være udlandsdansker og at være sømand er to vidt forskellige ting.. også når det handler om skatteområdet.
En sømand bor og arbejder ikke i udlandet, og kommer derfor ikke ind under de samme skatteregler som dig.. Han bor i danmark, har et dansk job, som kræver at han rejser 6 måneder om året.
Hele spørgsmålet om søfolk og skat handler i bund og grund om at der i 1980′erne blev lavet en ordning der hedder DIS.. “Dansk Internationalt Skibsregister”.
Denne ordning omhandler bl.a. den meget lave tonnageskat rederierne betaler til den danske regering. (De danske rederier betaler meget mindre i skat end andre normale virksomheder i Danmark)
- og så aflønningen af danske søfolk i internationalt farvand.
Kort forklaring: Rederierne fik lov til at nedsætte den danske sømands løn med det der svarer til, hvad han skulle betale i skat. Den danske sømand “slipper så for at betale skat af den del der er tilbage”.. I bund og grund er det et tilskud der blev givet til rederierne, mod at de selvfølgelig havde pligt til at regulere sømandens løn til tilfælde af skattestigninger eller skattelettelser.
Sagt på en anden måde.. Søfolk under DIS har en bruttoløn som alle andre.. Forskellen ligger i at rederierne iht DIS kun skal udbetale “Netto delen” og kan så selv beholde den del der skulle have været betalt til skat. Det kan også kaldes en skjult gave fra staten til rederierne.
Nu har forårspakke 2.0 været en realitet i over et år, og derved er omregningen fra en bruttoløn til den udbetalte nettoløn for alle blevet ændret.. Og rederierne er forpligtet til at tilpasse den netto udbetalte løn for søfolk under DIS, så det svarer overens med de nye beregninger.. Det har rederierne dog ingen planer om. I praksis betyder det at søfolk under DIS har fået en betragtelig lønnedgang.. Søfolkene beder ikke om lønforhøjelse, men derimod om at de ikke skal gå ned i løn.
Regeringen har nægtet at holde rederierne op på deres ansvar, og henviser til at løn skal forhandles med fagforeningen.. Er det en fagforenings opgave at sørge for at sine medlemmer får deres retmæssige skattelættelser? Jeg mener det er absurd, men det er i midlertid sådan virkeligheden er blevet.
Rederierne har så valgt den hårde kurs der hedder ingen skattelættelser, og samtidig en betragtelig lønnedgang i de 4 første år af en kommende juniorofficers karierre til søs.. Det svarer til at rederiet reelt kræver en lønnedgang på ca 6000 efter skat for en nyuddannet juniorofficer.. (4200 i lønnedgang og 1800 i manglende skattelættelse)
Faktum er at der er over 3000 danskere, bosat i Danmark, som er blevet snydt for de skattelættelser, som der er blevet givet i forbindelse med forårspakke 2.0.
Netop fordi at søfolk reelt ikke er fritaget for skat, findes der en sideløbende instans som hedder udligningskontoret. Denne instans sørger for at vi kommer til at betale skat af rentetægter, og får mere udbetalt som følge af renteudgifter. Akkurat som alle andre der betaler skat.
Så kan man tage fat i den typiske bemærkning “søfolk er bare nogle forkælede idioter der har fri halvdelen af året, ikke betaler skat, og i forvejen får alt for meget i løn”
Ikke betaler skat – Som forklaret, er det en modificeret sanhed som ikke kommer sømanden til gode, men deriomod er et tilskud fra staten til rederiet, som i forvejen har en ufattelig lav skattebetaling.
Har fri halvdelen af året – Ja. Det er rigtigt at en sømand under DIS kun harbejder halvdelen af året. Men når han er ude på job, er der til gengæld ikke noget der hedder en 38-timers arbejdsuge. Det er for langt de fleste en arbejdsdag på 10-14 timer, også søndag… Selvom sømanden har fri 6 måneder om året, opretholder han typisk en ugenorm over hele året incl ferien på ca 40-42 timer. I nogle tilfælde lidt lavere, andre tilfælde lidt mere.
Dertil kommer der ekstra arbejdstid i ferieperioderne på kurser, møder, seminarer mm.. Som alle er et krav fra rederierne.
En typisk dansker arbejder 38 timer om ugen, og har 5 ugers ferie om året. Omregenes det på samme måde til en ugenorm, er tallet 34,3 timer om ugen (baseret på 52 uger om året).
Så selvom sømanden har fri halvdelen af året, arbejder han stadig mere end den almindelige lønarbejder.
Får for meget i løn – Sømanden er generelt en godt betalt lønmodtager i forhpold til danske normer. Faktisk er han blandt de 5-10% højst betalte lønmodtagere i Danmark.
Det der så ikke bliver nævnt noget om i den sammenhæng, er det ret store ansvar der hviler på søfolkene. Et større skib koster typisk over 30 mio USD, lasten har en værdi af det samme. Sker der en fejl, kan det koste flere mia. USD at rydde op, og søfolkene risikerer store personlige bøder og årlange fængselsstraf hvis han laver en fejl. Hertil kommer det det store ansvar overfor kollegaerne ombord…
Sømanden for sin løn for at stå til rådighed for rederiet, for at rejse væk fra hjemmet i længere perioder, for at stå til rådighed 24-7 når han er ombord og for det store ansvar for beæstning, skib og overfor reder.
Er lønnen så for høj? Det mener jeg ikke..
Forkælet? – Det der også er en generel problemstilling er, at den almindelige dansker ikke har nogen reel viden om hvad det vil sige at stå til søs. Alt for mange har en ide om at det er en forkromet tilværelse, hvor sømanden bare ser hele værden og holder fri hele tiden.. Den forvrængning kan man så takke medierene og rekrutteringskampanien “World Carrers” for.. Det medfører at der er en del folk der ønsker at stå til søs, med forventningen om at det er nemt og at man får en meget høj løn (og slipper for at betale skat)… Når de så møder virkeligheden ombord, fortryder de hurtigt deres valg igen..
Langt de fleste folk der sejler i dag, brænder virkelig for deres arbejde, og den livstil der følger med. Motivatoren er den store interesse for hvordan livet er omkring det at være sømand.
Er sømanden så forkælet ? Jeg er af absolutte modsatte holdning.. Nemlig at det at være sømand er et hårdt job, og som medfører at man skal have en speciel livsstil.
Nytaenk DIS
At mange soefarende har haft realloens nedgang de seneste aar er vel efterhaanden et faktum – I det lys er vel rimeligt at den skattelettelse som samfundets oevrige skatteydere er blevet tildelt ogsaa kommer de danske soefolk til gode. – Alt andet er
urimeligt.
Var det foroevrigt ikke intentionen med indfoerelsen af DIS i sin tid, at naar skatten saettes op reduceres nettoloennen og omvendt naar skatten faldt skulle nettoloennen stige.
Det viser sig nu, at saadan er sammenhaengen slet ikke.
Et af hoved argumenterne for et indfoere DIS, var i sin tid bevarelsen at danske stillinger i danske skibene – Jeg husker tydeligt hvordan Pontoppidan fra Rederiforeningen og Skrumsager Skau fra Venste turnerede landet rundt for at promovere DIS, og det skortede dengang ikke paa hensigtserklaeringer om onsket om at bevare danske job i danske skibe, og DIS var det instrument som skulle bruges.
Det viser sig nu, at saadan er sammenhaengen slet ikke. – tvaertimod, nu skal vi have danske skibe uden danskere.
Jeg vil gerne erkende at DIS i mange aar har varet et gode baade for Rederier og Soefarende, men intet er statisk.
Tiden er ved at loebe fra DIS, og en gennemgribende revision er noedvendig. Det er fint at man skaffer gode rammevilkaar for erhvervet, men samfundsoekonomien skal der vel ogsaa taenkes paa, og her er vigtigt at huske , at det primaert er den enkelte ansatte i erhvervet som bidrager til samfundsoekonomien, for det er minimalt hvad rederierne betaler til samfundet efter tonageskattens indfoerelse (det er ok) og den realitet at nye skibe ikke bliver bygget i Danmark mere (det er ikke ok)
Jeg kunne som tidligere skrevet godt taenke mig en gennemgribende revision af DIS lovgivningen, samt af den danske skattelovgivning omhandlende soefolk. Saaledes at der skrues paa nogle instrumenter som tager hoejde for, at globaliseringen ogsaa kommer til at fremme danske arbejdspladser i skibene. For som det ser ud lige nu, er den danske soemand ikke ’’globaliseret’’ men stavsbundet til det danske flag.
Det var maaske paa tide at alle interessegrupper i ’’Det Blaa Danmark’’ satte sig sammen, gerne med repraesentanter fra de politiske partier , med det klare formaal at nytaenke dansk soefartspolitik, bl.a goere sig helt klart hvad ambitionen i fremtiden skal vaere.
Det skal vaere saadan, at unge som soeger ind paa en soefartsuddannelse kan foele sig sikre paa, at der ogsaa paa sigt er beskaeftigelse.
Jeg er selv af den overbevisning, at skabes der ikke konkurrence maessige vilkaar for danskere, det vaere sig under dansk som fremmed flag, er der sat en stopper for aarhundredes danske soefartstraditioner.
Jeg oensker alt godt for Det Blaa Danmark, og i saerdeleshed for de dertil hoerende arbejdspladser ude i skibene, derfor beder jeg om, at der skabes de vilkaar, som vil goere os konkurrence dygtige paa dette marked nu og i fremtiden.
Med Venlig Hilsen
Lars Wendelboe Hansen.
Skibsfoerer
Efter at have læst foreningens breve til diverse ministre, kan jeg kun sige, at jeg IKKE er imponeret over foreningens arbejde… Det er da spild af tid!!
Dert tror jeg ikke at du har ret i!!!!
Kjetil: At vi ikke betaler skat er ikke helt sandt.
Vores løn er beregnet efter en model svarende til en kommune i DK.
Tidliger regnede man alt med i denne model især når skatten gik op var der ingen problemer, måske fordi at rederne fik pengene. men den anden vej fungere det ikke så godt
Tja APM-fan, hvis du kan gøre det bedre så modtager vi gerne hjælp.
Du lyder næsten som om du er medlem af foreningen, så stil da op til bestyrelsen.
En anden ting er, at vi andre skriver under med vores egne navne, så vi er nød til at være saglige.
Kjetil, som en sømand sagde til mig efter at have læst dit indlæg.
Hvordan f…. kan jeg så får en restskat, hvis at han har ret.
Det kalder jeg et godt spørgsmål
jeg følger meget med i debatten , syntes at det er lidt ærgeligt at vi ikke står sammen om dette problem jeg er skibsassistent og det ville da glæde mig at lederne også fik andre forbund med , sammen er vi stærkest , lederne glemmer tit at vi menige også er her , ( der er stadig få skibe med danskere )
man burde jo lave en DIS ordning der følger sømanden , dansker søfartsbog blå bog osv så for rederen DIS , elleres . dis skal følge personen og ikke rederen , og så skal der en fornuftig løn til .
bedst regards
robert palsmar
Når man ikke betaler skat, betaler man ikke skat.
Rejs lønkravet overfor arbejdsgiverne.
Sidder og er ved at udfylde “Begæring om udstedelse af kompensationskort” til Udligningskontoret, i hvilket rubrik skal man påføre beløbet for “Kompensation for skattereform” ??
Med venlig hilsen
Per Nielsen